Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-profil støtter modige Sterling i kampen mod racisme

Af Søren Nørgaard
12.12.2018 Kl. 20:16
West Ham-profilen Michail Antonio beskriver Raheem Sterling som værende modig, efter han blev udsat for racisme i weekendens kamp mod Chelsea.

Manchester City-profilen Raheem Sterling blev i sidste weekend udsat for racisme, da The Citizens tabte til Chelsea på udebane. Chelsea har efterfølgende fundet frem til fire tilhængere og givet dem karantæne fra stadion, ligesom eksperter og andre sportsudøvere har givet deres støtte til den hurtige kantspiller.

Sterling selv valgte at ytre sig på det sociale medie Instagram, hvor han blandt andet gav medierne skylden for, at racisme stadig finder sted i fodbold og andre sportsgrene. Handlingen fra den engelske landsholdsspiller får opbakning fra landsmanden Michail Antonio, der til daglig spiller i West Ham.

– For at være ærlig, så synes jeg, at han det var modigt af ham. Han viser nogle fakta og gjorde i mine øjne det rigtige, udtaler West Ham-profilen og uddyber:

– Man kan give en person skylden, men han går ud og viser, at det ikke kun er en person. Han gør ud og giver medierne en del af skylden og det viser mod, siger han.

Michail Antonio har selv været udsat for racisme, da han var yngre:

– Jeg har ikke prøvet det, mens jeg var professionel. Jeg blev udsat for racisme, da jeg var 10-11 år, hvor en dreng kaldte mig for abe. Det er vigtigt, at vi får sat en stopper for det, fordi det hører ikke hjemme nogen steder, slutter han.

Annonce