Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-profil om United-spiller: En joke

17.01.2024 Kl. 19:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

På trods af, at det sommetider kan virke, som om, at der er meget galt under Erik ten Hag i Manchester United for tiden, så er der flere lyspunkter, der danner grobund for optimisme.

Tilhængere af klubben vil håbe, at Sir Jim Ratcliffes indtræden betyder, at der fremover vil blive tilføjet penge til både trup og en tiltrængt renovering af Old Trafford.

Derudover er der forbedringer hos Rasmus Højlund, ligesom 18-årige Kobbie Mainoo også har et betydeligt potentiale.

Og netop Mainoo får nu stor ros af Michail Antonio, der er på lønningslisten hos West Ham. Allerede nu skaber Mainoo store ting hos De Røde Djævle, mener Antonio.

– Det, som er skørt ved ham, er, at jeg så et videoklip af ham i sidste sæson, hvor han spillede på akademiet eller for reserverne.

– Han dominerede helt bogstaveligt kampen. Han var en joke.

– Jeg har set et par kampe, han har spillet i, og han håndterer det, som var det ungdoms- eller reserveholdet.

– Han kontrollerer tempoet, og han har så megen selvtillid. Han tror på alt, han gør.

– Han spiller, som om han har haft flere år i spillet. Det er svært at gøre som ham, for ofte ser man, at unge, der kommer op igennem rækkerne har nerver på, siger Antonio i The Footballer’s Football Podcast.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce