Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-profil knust af Liverpool-exit: Jeg var ødelagt

09.11.2016 Kl. 15:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Aaron Cresswell kan fredag få sin landsholdsdebut, når England mødes Skotland.

Tidligere på ugen blev han indkaldt til det engelske landshold som skadeserstatning.

Venstrebacken har arbejdet sig op fra de lavere rækker og helt til tops i Premier League og nu landsholdet.

Som 15-årig fortalte Liverpool ham, at de ikke ville satse på ham i fremtiden, hvilket ødelagde den unge knægt med det store Liverpool-hjerte.

– Min far fortalte mig det i bilen. Jeg kunne ikke få det ind i hovedet i starten. De trækker forældrene til side og fortæller dem, at 'samarbejdet fortsætter ikke, men det er ikke slutningen for dig', fortæller Cresswell til Telegraph.

– Jeg var ødelagt. Som barn er du i en boble, når du spiller for Liverpool. Det var alt, jeg havde i to år, og jeg nød det så meget.

– Det handlede ikke om jobbet, eller at jeg tænkte 'jeg klarer den ikke'. Det handlede om at spille for den klub, jeg holdt med. Alle omkring mig var Liverpool-fans. Det var ren og skær kærlighed til fodbolden.

– Min far sagde: 'det er ikke jordens undergang. Tag tilbage til dine kammerater. Bare spil med et smil på læben og nyd det.' Det var, hvad jeg gjorde, slutter West Ham-profilen.

Cresswell drog til Tranmere i de lavere rækker, inden han tog til Ipswich og senere kom på kontrakt i West Ham i 2014.

Backen fortæller afslutningsvis, at det er blevet sværere at slå igennem som ung englænder, fordi klubberne har fået så mange penge og scouter over hele verden.

 

Annonce