Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham nærmer sig VM-bomber

10.07.2014 Kl. 11:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Enner Valencia nåede at score tre mål for Ecuador i løbet af VM-slutrunden, der sluttede for det sydamerikanske hold efter gruppespillet. Slutrunden var Enner Valencias internationale gennembrud, og efter hans fremragende præstationer har flere store europæiske klubber meldt sin interesse. 

Til daglig spiller Valencia i Mexico for klubben Pachuca. Han kan nu meget vel være på vej til England, hvor en af de allerstørste bejlere til angriberen er West Ham United. Også Everton, Newcastle og Stoke er ude efter den 24-årige spiller, der også kan brilliere på midtbanen. Valencias præsident bekræfter også, at det er en engelsk klub, der er favorit til at sikre sig spillerens signatur. 

– Der er forskellige tilbud på Enner Valencia. Det er en engelsk klub, der er tættest på at indfri, hvad vi forlanger. Vi gør store skridt mod at færdiggøre forhandlingerne i øjeblikket, fortæller præsidenten, Jesus Martinez. 

– Vi søger en mulighed, der er bedst for ham og klubben, og at han bliver solgt til den pris, vi ønsker at få, og som den mexicanske liga er værd, slutter Martinez. 

Sky Sports erfarer, at det er West Ham, der er tættest på Enner Valencia, der har scoret imponerende 18 mål i 23 kampe for Pachuca. 

Annonce