West Ham-formand stoler ikke på Carroll: Skal hente to nye angribere
West Ham havde en skuffende første sæson på deres nye stadion, da man kun formåede at slutte på en 11.plads. Et af problemerne lå i holdets angreb, da de ikke havde en rigtig topscorer.
Klubbens ligatopscorer endte med at blive Michail Antonio, der i store dele af sæsonen var nede og agere back, og i andre perioder lå på midtbanen. Andy Carroll scorede kun syv mål, da han i lange perioder var skadesplaget. Det er netop hans skader, der bekymrer David Gold.
– Vi har brug for angribere, og det er først og fremmest vores mål at få nogen gode af slagsen bragt ind.
– Vi kender alle Andy Carrolls skadeshistorik, vi har også haft skadesproblemer med Diafra Sakho, og vi har bare brug for center-forwards. Vi bliver nødt til at finde pengene, har David Gold fortalt ifølgr Goal.
Der er blevet spekuleret i, at West Ham vil gå efter Arsenals Olivier Giroud og Manchester Citys unge Kelechi Iheanacho.