Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham forhandler videre med forsvarskomet om ny kontrakt

21.06.2018 Kl. 12:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I den forgangne sæson fik 19-årige Declan Rice sit helt store gennembrud for West Ham i form af 32 førsteholdskampe. Ireren har dog kontraktudløb allerede næste sommer, og derfor sigter Premier League-klubben efter at få lavet en ny aftale.

West Ham har godt nok muligheden for at forlænge kontrakten med yderligere et år i form af en option, men London-klubben vil give forsvarsspilleren en ny og forbedret aftale, der strækker sig over en længere årrække.

Forhandlingerne om en ny kontrakt har nu stået på i flere uger, men de to parter er endnu ikke nået til enighed, men ifølge Sky Sports vil forhandlingerne blot fortsætte i løbet af den kommende tid.

Declan Rice, der i den forgangne sæson blev kåret til årets unge spiller i West Ham, har fået øget konkurrence til den kommende sæson i midterforsvaret hos den engelske klub, der har investeret et rekordbeløb i den 21-årige franskmand, Issa Diop.

Annonce