Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Ham-ejer: Vi fortryder, vi købte Carroll!

26.07.2014 Kl. 12:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Andy Carroll fik i sidste sæson blot 15 Premier League-kampe for West Ham med to mål til følge, ikke hvad man havde håbet på fra rekordindkøbet, der dog hele tiden har set frem imod den nye sæson i klubben – en drøm, der nu også er væk. Carroll var på operationsbordet fredag og er ude i omtremt fire måneder med en ankelskade.

Nu er der heller ikke længere nogen kære mor overfor 25-årige Carroll, West Hams medejer David Sullivan erkender blankt, at man fortryder købet af den bomstærke angriber. 

– Hvis vi dengang havde vidst, de ting vi ved nu, så havde vi aldrig købt ham, siger Sullivan til The Telegraph og fortsætter.

– Man kan altid være bagklog selvfølgelig, men vi blev forsikret af vores lægestab, at han ville være klar til den nye sæson (i sommeren 2013), han var først klar i februar. En fejl blev begået, vi blev fejlinformeret og vi baserede vores køb af spilleren på den misinformation. 

David Sullivan slutter den kontroversielle udtalelse med at sige, at man på baggrund af Carroll-sagen, siden har udskiftet hele klubbens lægestab. 

– Som resultat af dette, har vi udskiftet hele den afdeling. Det er knusende, så dygtig en spiller – vi må bare have ham tilbage i topform, slutter Sullivan.

Annonce