Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Bromwich slog West Ham i målfest

17.09.2016 Kl. 16:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Bromwich Albion vandt med 4-2 hjemme mod West Ham lørdag eftermiddag. Slaven Bilic' tropper fortsætter de bekymrende takter, mens West Bromwich og Tony Pulis fik leveret en tiltrængt, men også overbevisende præstation foran et hårdt prøvet hjemmepublikum.

Sommererhvervelsen Nacer Chadli scorede på straffespark efter otte minutters spil og derfra var det op af bakke for The Hammers.

Samuel Rondon øgede efter 37 minutter og en helt forfærdelig første halvleg blev endnu værre for West Ham, da James McClean gjorde det til 3-0 kort inden pausen. 

I anden halvleg fik West Ham så endnu et hug af den velsmurte West Bromwich-offensiv. Nacer Chadli viste, at han også kan i åbent spil, da han scorede til 4-0 efter 56 minutter. 

Michail Antonio og Manuel Lanzini fik reduceret, men det ændrede ikke ved en skrækkelig West Ham-præstation. London-holdet har nu lukket fire mål ind i to runder i træk og krisen lurer på London Stadium.

 
Annonce