West Bromwich-emne afviser skifte
West Bromwich har været en positiv overraskelse i denne sæson, hvor The Baggies befinder sig i den øverste halvdel af tabellen. Den flotte sæson skal følges op i næste sæson og derfor er manager Tony Pulis allerede på udkig efter forstærkninger.
Sidste sommer var West Bromwich tæt på at hente Malaga-profilen Ignacio Camacho til klubben, men klubben mislykkedes dengang. Nu hvor sommerens transfervindue nærmer sig bliver den 26-årige spanier igen rygtet til The Hawthorns.
Til den spanske RADIO MARCA udtaler midtbanespilleren dog, at han ikke har planer om at forlade Malaga i den nærmeste fremtid:
– I dag er jeg Malaga-spiller og jeg har kontrakt med klubben frem til 2019. Selvfølgelig ved man aldrig, hvad fremtiden bringer, men jeg er glad i klubben og kan ikke se, hvorfor jeg skulle skifte, udtaler han.