Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

West Bromwich arbejder på januarhandler

02.01.2017 Kl. 21:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der skal nye folk ind, men det skal være fornuftige indkøb; Sådan lyder beskeden fra West Bromwich-chefen Tony Pulis. Efter mandagens sejr over Hull City fortalte walisiske Pulis, at man i West Bromwich har to mål for vinterens transfervindue, nemlig at holde på sine bedste spillere og at forstærke bredden i truppen på The Hawthorns:

– Vi skal forsøge at holde fast i vores nuværende trup. Det er nummer et. Men vi vil også prøve at hente et par spillere. Vi arbejder hårdt i kulissen for at få det til at ske, siger Tony Pulis til Sky Sports og fortsætter.

– Vi kommer ikke til at kaste en stor sum penge væk og gøre noget dumt, der vil give klubben problemer fremadrettet. Vi vil gøre alt indenfor det fastlagte budget. Der er stadig penge fra i sommer, og dem vil vi bruge bedst muligt, siger Pulis.
 
West Bromwich Albion har endnu engang præsteret bedre end de fleste havde ventet i denne sæson. The Baggies er efter 20 spillerunder hele oppe som nummer otte i Premier League.
Annonce