West Brom vil ikke sælge Berahino
Saido Berahino var snublende tæt på et Tottenham-skifte i sommers, men han endte alligevel med at blive i West Bromwich, da klubben satte en stopper for skiftet.
Han ytrede herefter sin utilfredshed med beslutningen, og dette efterår har ikke heller ikke været lige så sprudlende som sidste sæson. Det er i 15 kampe blevet tre mål, men alligevel er interessen for den 22-årige englænder.
Rygterne svirrer om både Newcastle, Stoke, Chelsea og Tottenham – for at nævne et par stykker – men det ser ud til, at disse klubber må pakke følehornene til sig igen.
Ifølge The Telegraph vil bestyrelsesformanden Jeremy Peace under ingen omstændigheder sælge ham i vinterens transfervindue. Der skulle have været efterspørgsler i indbakken de seneste dage, men de skulle være blankt afvist.
Om West Bromwich vil være villige til at sælge i sommerens transfervindue skal være usagt, men det ser ud til at Berahino må blive på The Hawthorns i foråret.