West Brom-guldfugl lykkelig over landsholdsudtagelse
Det er gået hurtigt for Saido Berahino i det seneste stykke tid, og nu topper det hele med en plads på det engelske landshold, som skal spille i mod Slovenien i en EM-kvalifikationskamp samt Skotland i en venskabskamp.
Roy Hodgsons kanin i hatten må siges at være Saido Berahino, som er født i Burundi. Udtagelsen kommer dog ikke som den helt store overraskelse, da den unge angriber har formået at score syv gange i Premier League i denne sæson, og det er flest af alle engelske angribere i Premier League.
Berahino er taknemmelig over udtagelsen, hvilket han gav til kende på sin Twitter-profil kort tid efter, Roy Hodgson havde udtaget sine tropper.
Cant believe how far i have come, God is truly amazing, wana thank everyone for the messages. #GodIsGood #thisoneforyouMUM
— Saido Berahino (@SBerahino) 6. november 2014