Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Werner er praktisk talt Liverpool-spiller: Sådan ser klubbens kontrakttilbud til stjernen ud

26.02.2020 Kl. 13:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Timo Werner skulle være ekstremt tæt på at indgå kontrakt med Liverpool, og han er angiveligt blevet tilbudt en femårig aftale med The Reds.

Det skriver den italienske Gazzetta dello Sport-journalist Nicolo Schira, som faktisk plejer at have en solid track record med transfers.

Den 23-årige tysker kommer angiveligt til at tjene €8 millioner årligt, hvilket svarer til knap 60 millioner kroner, samt præstationsbonusser.

Forhandlingerne skulle i øjeblikket være tæt på at blive lukket, hvilket kan være fordi, at Timo Werners frikøbsklausul på formodede £50 millioner skal aktiveres inden april.

Én ting er seneste nyt fra Schira, men noget andet er rygterne i både tyske og engelske medier, som i den grad antyder, at en handel er under opsejling.

Sky Sports-journalisten Kaveh Solhekol skriver i dag, at Timo Werner vil skifte til Liverpool denne sommer, hvis Jürgen Klopp kan overbevise ham om, at angriberen bliver fast mand i klubben.

Samtidigt sagde Werner selv sidste uge, at han ville passe perfekt til Liverpools spilsystem, anså The Reds som verdens bedste klub, ligesom han kaldte Klopp for verdens bedste træner.

Finder signingen sted og holder informationerne om en årsløn på 60 millioner kroner, vil Werner blive den sjettebedst betalte spiller i Liverpool efter Salah, Firmino, Van Dijk, Henderson og Milner, hvis man skal tro den seneste lønopgørelse fra Spotrac.

 

Annonce