Werder Bremen vil leje Liverpool-talent
Marko Grujic er allerede afklimatiseret i Tyskland, hvor han tilbragte sidste sæson for Hertha Berlin. Nu får den serbiske Liverpool-spiller muligheden for at forlænge sit visit i det tyske, da Werder Bremen har forhørt sig om muligheden for at leje ham.
Det skriver tyske Bild denne fredag.
23-årige Grujic er værdisat til €18 millioner, hvilket angiveligt udelukker et køb fra Werder Bremen. Derfor har klubben i stedet anmodet Liverpool om at leje ham i stedet.
Uanset hvad, ser transferen ud til at blive op ad bakke for Werder Bremen. Marko Grujic har tidligere udtalt, at han ikke ønsker at forlade Hertha Berlin endnu – heller ikke engang for Liverpool.
I stedet håber han på at tage endnu en sæson i den tyske hovedstadsklub, og Hertha Berlins sportsdirektør har ligeledes tidligere givet udtryk for, at man meget gerne vil beholde ham mindst endnu en sæson.