Werder Bremen troller Arsenal efter Gnabry-hattrick
Som ungdomsspiller skiftede Serge Gnabry fra Stuttgart til Arsenal tilbage i 2011, hvor han blev anset for at være et af de største talenter på deres akademi.
Det lykkedes dog aldrig for den unge tysker at slå til i London-klubben, og efter et lejeophold hos West Bromwich i sidste sæson skiftede han i sommerens transfervindue til Werder Bremen.
Fredag aften fik han så debut for det tyske landshold, da han startede inde med San Marino, og det endte med at blive en ganske flot debut.
21-årige Serge Gnabry scorede nemlig hattrick i tyskernes 8-0-sejr, og efter kampen tog Werder Bremen lidt gas med Arsenal, der til trods for deres andenplads i sidste sæson har ry for at ende på fjerdepladsen:
1. debut
2. Hat-trick
3. 8-0 win
4. @Arsenal pic.twitter.com/CicrQ2hT2k— SV Werder Bremen EN (@werderbremen_en) 11. november 2016