Wenger: Welbeck spillede en god kamp
Danny Welbeck kom til Arsenal i transfervinduets absolut sidste sekunder, men inden gårsdagens kamp havde angriberen endnu ikke formået at sende bolden i nettet for The Gunners.
Englænderen havde ellers haft flere store chancer for at score, men i går mod Aston Villa fik han endelig scoret sit første Gunners-mål, hvilket er noget, der glæder Arsene Wenger, der mener, at Welbeck spillede en god kamp.
– Han scorede et lignende mål, som det han scorede mod Schweiz. Et indlæg fra venstre som han skubbede den ind – timingen af hans løb var god, udtaler Arsene Wenger ifølge klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Jeg synes, at han leverede en god præstation, fordi han holdte på bolden. At holde på bolden er vigtigt, og overordnet set spillede han en god kamp som central angriber.