Wenger: Vi var ikke efter Lukaku
Evertons Romelu Lukaku er i øjeblikket en af de farligste angribere i Premier League, idet han scorer mål på samlebånd.
Det har fået en række storklubber til at få øjnene op for den belgiske angriber, der meget muligt forlader Everton efter sæsonen.
Lukaku spiller sidste sæsonkamp søndag mod Arsenal, der også er blevet sat i forbindelse med angriberen.
Dog kan Wenger fortælle, at man ikke gik efter at hente ham til Emirates, inden han røg til Everton, idet han spillede for rivalerne fra Chelsea.
– Hvis man ser på hans statistik og hans alder, så er det rimelig imponerende, udtaler Arsene Wenger ifølge klubbens hjemmeside.
– Jeg tror ikke, at der er nogen, der har scoret flere mål i Premier League i hans alder end ham, fortsætter Wenger.
– Det er man nødt til at respektere.
– Vi var ikke rigtig efter ham, fordi han var i Chelsea og tilhørte Chelsea.