Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Var tæt på Higuain

29.09.2013 Kl. 13:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gonzalo Higuain var et varmt navn på rygtebørsen denne sommer, og Arsenal-manager Arsene Wenger erkender nu, at han forsøgte at kapre den argentinske målmaskine.

Efter seks år hos den spanske kongeklub Real Madrid, meddelte argentineren Gonzalo Higuain tidligt denne sommer, at han ville væk fra klubben, og derfra spredte rygterne sig heftigt over hele Europa.

En af de mest interesserede klubber var Arsenal, og manager Arsene Wenger indrømmer også, at man forsøgte at sikre sig angriberen, der endte med at skifte til italienske Napoli.

– Vi arbejdede hårdt på to eller tre emner, og han var helt sikkert en af dem, fortalte Wenger til Arsenals hjemmeside.

– Det blev desværre ikke til noget, men det tager ikke noget fra hans kvaliteter, uddyber det franske managerkoryfæ, forud for midtugens Champions League-opgør mod Napoli, og netop Higuain.

– Når alt kommer til alt solgte Real Madrid to fremragende spillere, og mens den ene røg til Napoli, endte den anden (Özil, red) hos Arsenal, så det står 1-1 på den front, afslutter franskmanden.

Om det også bliver 1-1 på måltavlen får vi svar på tirsdag, når Emirates Stadium lægger græs til kampen mellem Arsenal og Napoli.

Annonce