Wenger: At være manager har ændret sig
Arsene Wenger satte sig for første gang i trænersædet som professionel for 30 år siden, da han stod i spidsen for Nancy-Lorraine i hjemlandet Frankrig.
Selvom managere plejer at blive karakteriseret ved at være autoritære, afslører franskmanden, at man har været nødt til at blødne attituden for at få pointerne igennem og for at vinde tillid og respekt i omklædningsrummet.
– Jeg tror, at nutidens manager i særdeleshed er karakteriseret ved ”hvorfor’et”, fortalte Wenger til oktober-udgaven af Arsenal Magazine og forklarede yderligere:
– Du bliver nødt til at forklare tingene til folkene, du leder – folk er bedre informeret, bedre uddannet og de vil vide mere. Man står i en position, hvor man skal forklare, hvorfor man gør, som man gør, og hvad formålet med det er – og der er bliver stillet større krav til kommunikationsevnen.
– Man er stadig bossen, og det er bossen, der tager beslutningerne, men man er nødt til at forklare tingene meget nøjere end for 20 eller 30 år siden.
– Det moderne samfund ønsker mindre smerte, ønsker at lide mindre og ønsker at blive behandlet bedre på alle aspekter i det moderne liv. Smerte skal forsvinde, uanset om du går til tandlægen eller på job. Det der derfor mandskabsbehandling også er det blevet mere forklarende og forstående, fordi du skal behandle spillerne bedre og på en mere diskret måde. Det er den vej, som samfundet har udviklet sig, sluttede Arsenal-manageren.