Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger udpeger det svage led på det engelske landshold

25.06.2018 Kl. 21:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det engelske landshold har scoret otte mål i de første to kampe ved VM, men der er også blevet lukket to mål ind i alt mod Tunesien og Panama, hvilket kan give anledning til panderynker for Gareth Southgate.

Forude venter en langt sværere modstander i form af Belgien, der har offensive profiler som Romelu Lukaku, Dries Mertens og Eden Hazard på holdkortet, og det må siges at være en lidt anden kvalitet end de tunesiske og panamanske angribere.

Det er også forsvaret, som den tidligere Arsenal-manager, Arséne Wenger, udpeger som det svageste led hos det engelske mandskab. Franskmanden udpeger den omskolede Kyle Walker, som manden, der kan koste dyrt for England.

– Han er ikke en rigtig forsvarer og specielt ikke en midterforsvarer. Han kan være baggrund for defensive fejltagelser, hvilket han ikke altid betaler for, når han spiller højre back, siger Arséne Wenger til the Telegraph.

Også Rio Ferdinand har tidligere været ude med en kritik af Kyle Walker, som Gareth Southgate ynder at benytte sig af til højre i et tremandsforsvar, hvor han har spillet sammen med John Stones og Harry Maguire.

Til daglig huserer Kyle Walker på højre back for Manchester City, og han indrømmer da også, at pladsen som midterforsvarer kræver tilvænning.

– Det er en ny position for mig. Selvfølgelig er jeg stadig i en læringsfase, siger Kyle Walker, der blandt andet har begået et straffespark indtil videre.

Om der er råd til at have en midterforsvarer midt i en læringsfase under VM, kan vi måske få svar på, når England og Belgien tørner sammen i en direkte kamp om førstepladsen i gruppe G på torsdag.

 

Annonce