Wenger: Transfervinduet bør lukke tidligere
Arsenal-manager Arsene Wenger er ikke stor tilhænger af, hvordan transfervinduet på nuværende tidspunkt forløber sig. Han mener, at transfervinduet bør lukke før den nye fodboldsæson skydes i gang.
Dette års transfervindue i Premier League lukker den 2. september, og dermed er klubberne i stand til, at købe spillere mere end to uger efter sæsonen blev skudt i gang. Arsene Wenger har ikke været særlig aktiv ind til videre i dette transfervindue, men han udtaler dog, at transferaktiviteterne oftest udfolder sig i de sidste ti dage.
Læs også: Agent afviser PL-skifte
– Jeg har mange gange sagt, at transfervinduet burde være lukket når sæsonen starter, da tingene oftest udfolder sig i de sidste ti dage, udtaler Wenger ifølge Arsenals hjemmeside.
– Vi er der ikke endnu, men mange ting vil ske i de næste ti dage.
Arsenal gæster i aften Fenerbache kl. 20.45 på udebane i Champions League-kvalifikationen.