Wenger: Talent minder om Pires
Arsenal-manager Arsene Wenger mener, at klubbens unge tysker, Thomas Eisfeld, minder om legenden Robert Pires.
I onsdagens Capital One Cup-opgør mod West Bromwich Albion scorede Eisfeld London-mandskabets eneste mål i den ordinære tid.
Den unge midtbanespiller scorede ni gange sidste sæson for ungdomsholdet, og nu sammenligner Arsene Wenger den unge tysker med Arsenal-legenden Robert Pires.
– Han er en Pires-type. Han dukker lige pludselig op i boksen. Når han er der, så afslutter han godt, udtaler Wenger ifølge Arsenal.com
– Han har den type kvalitet, som ikke mange midtbanespillere har. De har timingen til komme i farlige situationer. Når de er i disse farlige situationer, så er de som slanger. De bidder dig til døden, fordi de ikke misser deres første berøring, fortsætter Wenger.