Wenger: Spillerne skal ikke fokusere på Costa
Tidligere i sæsonen kom Diego Costa i fokus, da Chelsea og Arsenal stod overfor hinanden på Stamford Bridge. Costa var en evig irritation for Arsenal-spillerne Laurent Koscielny og Gabriel Paulista, og det lykkedes sågar den spanske landsholdsspiller at irritere sidstnævnte til en udvisning.
Søndag står de to klubber overfor hinanden på Emirates og forud for kampen har Arsenal-manager Arsene Wenger advaret sine spillere mod den brasiliansk-fødte angriber:
– Vi skal være forberedte på, at det bliver en kamp mod Diego Costa. Er vi det, så er resten op til dommeren, siger den franske manager.
– Samtidig skal vi huske, at det er en ny kamp. Vi spiller på hjemmebane og skal derfor forsøge at fokusere på vores egen præstation.
Forud for kampen indtager Arsenal førstepladsen med hele 19 point ned til de forsvarende mestre. Det tiltrods forventer Arsene Wenger en svær kamp mod Guus Hiddinks mandskab:
– Der findes ingen nemme kampe i Premier League. Det er to hold med kvalitetsspillere, så jeg forventer en god og spændende kamp på søndag, slutter Arsene Wenger.