Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger sætter mål for Lacazette

11.08.2017 Kl. 06:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal hentede i starten af juni Alexandre Lacazette i Lyon for et beløb, som med tiden kan runde en halv milliard pund. Der er store forventninger til den 26-årige franskmand, som har scoret mål på samlebånd de sidste sæsoner.

Siden 2013, hvor Lacazette for alvor fik sit gennembrud i Lyon, er det blevet til 113 scoringer for Lyon i de fire sæsoner, der er gået.

Wenger forventer, at Lacazette fortsætter sin forrygende scoringsrekord fra sidste sæson, hvor han scorede 37 mål for Lyon.

– Lacazette kan integreres godt ind i spillet, og vi ønsker at spille med hans bevægelighed, kombination, tekniske formåen og effektivitet, siger Wenger til Sky Sports.

– I Frankrig scorede han et mål hvert 80. minut. Kan han overføre det til Premier League? Det er målet. Han skal vise, at han kan gøre det.

Lacazette får muligheden for at åbne scoringskontoen fredag aften, når Arsenal og Leicester åbner Premier League.

Annonce