Wenger: Rosicky er en rigtig Arsenal-mand
Tomas Rosicky har været i Arsenal siden 2006 og beskrives af Wenger som en rigtig Arsenal-mand.
Som 25-årig kom tjekkiske Tomas Rosicky til Arsenal fra tyske Borussia Dortmund. Den offensive midtbanespiller har siden været ramt af et hav af skader, men i de seneste par sæsoner har han vist sig at være en vigtig spiller for Arsenal.
Sjældent ser man nu til dags en 33-årig spiller i Arsenal, men på trods af alderen, så befinder tjekken sig stadig på The Emirates. Nu udtaler Arsenal-manager Arsene Wenger, at Tomas Rosicky er en rigtig Arsenal-mand i hans øjne.
– Først og fremmest mener jeg, at han er en rigtig Arsenal-mand, fordi han er her i lang tid, udtaler Wenger ifølge Arsenal.com
– Han er virkelig en fodboldspiller, der repræsenterer den måde, som vi gerne vil spille fodbold på, fordi han er en holdspiller, som har fart, en hurtig hjerne, han forstår spillet godt, og jeg kan altid godt lide, at have ham på holdet på grund af alle disse kvaliteter.