Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Ramsey er ude i tre uger

03.02.2017 Kl. 12:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Da Arsenal tirsdag aften tabte 2-1 hjemme mod Watford, mistede the Gunners ikke kun et vigtigt skridt i forhold til en placering i top fire, klubben måtte også se Aaron Ramsey udgå med en skade.

Arsene Wenger kunne tidligere i dag bekræfte, at den walisiske landsholdsstjerne er ude i tre uger med en lægskade, og det giver Wenger en hovedpine forud for lørdagens storkamp mod Chelsea.

– Jeg vil sige 21 dage (om Ramsey, red.). Ja, vi er lidt ramte i øjeblikket, men jeg mener, at vi har nogle unge spillere, der kan gøre det godt der, sagde Wenger på et pressemøde i formiddags.

– Vi har Adelaide, og vi har selvfølgelig Maitland-Niles, og vi har Chamberlain. Iwobi kan spille der, og Elneny kommer tilbage efter på søndag, så jeg har stadig nogle styrker.

I forvejen må den franske manager nemlig med sikkerhed undvære Granit Xhaka, der har karantæne, og Santi Cazorla, som er skadet. Desuden er formstærke Olivier Giroud tvivlsom til lokalopgøret.

Wenger fortryder dog alligevel ikke, at han udlejede Jack Wilshere eller i det mindste inkluderede en tilbagekaldelsesklausul i lejeaftalen med Bournemouth.

– Vi aftalte at lade ham gå på en lejeaftale i et år, og det accepterer vi. Jeg vil gerne pointere, at vi ikke pressede ham ud. Han ville et sted hen og spille, og jeg accepterede det. 

Annonce