Wenger: Ozil starter inde, hvis han er klar
Mesut Ozil har haft nogle svære uger i Londonklubben, hvor han i nederlaget til Stoke sad på bænken og var udsat for buh-råb af tyske fans.
Under den dårlige Arsenal kamp mod Stoke, som betød en 1-0 sejr til Stoke, sad Ozil på bænken hele kampen og det kom efter hans frusterende Champions League kamp mod Bayern Munchen, hvor han brændte et straffe.
Ovenikøbet oplevede han også buh-råb fra tyske fans, da det tyske landshold tog i mod Chile og vandt en smal 1-0 sejr.
Men manager, Arsene Wenger, tror stadig på den tyske playmaker og vil starte ham inde i lørdagens FA Cup kvartfinale mod Everton, hvis han er fysisk klar til det.
– Jeg har ikke snakket med ham endnu, sagde Wenger til reportere og fortsatte: – hvis han føler sig fysisk klar, så starter han inde.
Læs også: Soldado: Chelsea opgør bliver afgørende
Arsenal har haltet lidt i Premier League på det seneste med nogle mindre gode resultater og har en kæmpe udfordring i Champions League, hvor de er bagud 0-2 mod vicemestrerne fra Bayern Munchen inden de mødes på Alliance Arena.
Men Wenger mener dog, at en sejr i FA Cup kvartfinalen, vil hjælpe lidt på tingene.
– Det er vitalt. Så vigtigt er det. Ja, vi vil gerne vinde og vi er i den rette position til det.
– Det er vitalt for os, fordi vi havde sådan et skuffende resultat mod Stoke og en ikke-overbevisende offensiv kamp. Selvfølgelig skal vi have et godt resultat mod Everton. Det vi producerede sidste uge, var ikke godt nok.
– Det der er forskelligt fra den anden kamp er , at vi er i en bedre position til at gøre det. Den anden ting er, at vi er forberedt på kamp og til at vise, at vi er modnet.
– Det er en af prioriteterne for os. Den første prioritet er altid at gøre det godt i Premier League. FA Cuppen er vores absolutte prioritet, fordi det er vores næste kamp, afsluttede Wenger.