Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger om store lønninger i Arsenal: Klubben er førsteprioritet

14.04.2017 Kl. 22:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere på ugen gik der rygter om, at Arsenal skulle have tilbudt Alexis Sanchez en ny kontrakt med en ugeløn på £300,000.

Det vil gøre ham til den bedste betalte spiller i Premier League sammen med Wayne Rooney.

Arsene Wenger er i interview med Daily Telegraph blevet spurgt, om der er sandhed i disse rygter, og det ville han hverken be- eller afkræfte. Han slog dog fast, at man skal passe på med spillernes lønninger.

– Vi må acceptere, at moderne fodbold har ændret sig. Vi har i Arsenal altid haft en lønstruktur, som vi har respekteret. Fodboldspillere tjener så meget, at nogle sager er mere indviduelle. Man kan have mange forskellige meninger omkring det, siger Wenger og fortsætter:

– Nogen siger til mig: "Giv nu bare det, som Sanchez vil have", men så respekterer man ikke længere en lønstruktur, og det kan skabe store problemer i en klub. Man skal træffe en objektiv beslutning, og klubben skal altid være førsteprioritet.

– Jeg kan sagtens forstå, at de store spillere skal være en stor prioritet, men i sidste ende er det vigtigt at have spillere, som man også har råd til, slutter han.

Annonce