Wenger om Pogba-pris: Fuldstændig vanvittigt
Manchester United og Paul Pogba har hele sommeren været et samtaleemne i fodboldverdenen, og det ligner da også, at franskmanden kommer til Old Trafford for et astronomisk beløb.
Ifølge flere medier betaler United omtrent £100m for Pogba, hvilket Arsenal-manager Arsene Wenger mener er vanvittigt.
– Det er fuldstændig vanvittigt, hvis du ikke kan betale det. Hvis du kan betale det, kan du forsvare det, fortæller Wenger ifølge Sky.
– Det er fuldstændig vanvittigt, hvis du sammenligner med det normale liv. Det er sikkert. Men vi lever i en verden, hvor alle aktiviteter er verdensomspændende og tjener en masse penge.
Hvis handlen går igennem, bliver det den største transfer nogensinde.
– Jeg har altid troet, at rekorden ikke kunne blive højere, og jeg var altid forkert på den. Måske den om fem år vil være 200, 300 millioner (pund, red.) – hvem ved, slutter Wenger.