Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger om Liverpool: "Det er svært at forstå"

Af Jeppe Augustsen
03.10.2022 Kl. 07:34
Arsene Wenger har svært ved at forstå, hvordan Liverpool kan dale så meget i niveau denne sæson.

Det var en tæt mesterskabskamp mellem Liverpool og Manchester City i sidste sæson, men i denne sæson er de to mandskaber langt fra hinanden.

Liverpool ligger med på niendepladsen med 10 point efter syv kampe, mens Guardiolas tropper har 20 point på kontoen.

Arsene Wenger har svært ved at forstå Liverpools store nedgang i starten af denne sæson.

– Liverpool er ikke længere så effektive til at vinde bolden tilbage. Nunez har indtil videre ikke virket for dem, og det var en stor investering. Lige nu sidder han på bænken, siger Arsene Wenger til beIN Sports og tilføjer:

– De har mistet Mané, som var på et topniveau og en spiller, der præsterede i store kampe. Der var noget ved ham – hans aggressivitet og vilje. Han scorede uanset hvad og fik ting til at ske.

– Det er svært at forstå. De har stort set den gruppe spillere og den samme spillestil, lyder det fra Arsene Wenger.

Annonce