Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger om fremtid: Fan-protester spiller da en rolle

09.03.2017 Kl. 10:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det vides endnu ikke, hvad fremtiden bringer for Arsenal og ikke mindst Arsene Wenger, da den franske manager har kontraktudløb efter denne sæson.

Inden tirsdagens Champions League-opgør mod Bayern München protesterede hundredevis af Arsenal-fans mod Arsene Wenger, som de ønsker ude af klubben.

Arsene Wenger blev spurgt ind til sin fremtid samt de protester, der har været mod ham, og han lagde ikke skjul på, at protesterne også spiller en rolle i hans beslutning.

– Det vil ikke være den afgørende faktor i min beslutning, men jeg vil da have det i mine overvejelser. Jeg har haft svært ved at vurdere protesterne, siger Wenger ifølge Daily Mirror og tilføjer:

– Jeg har arbejdet meget hårdt i 20 år for at gøre fansene glade, og jeg kan godt forstå, at de ikke er glade, når vi ikke vinder. Nogle gange må man acceptere andre meninger, slutter Wenger. 

Arsenal skal forsøge at komme tilbage på sporet, når de i weekenden møder non-league-mandskabet Lincoln City i den engelske FA Cup.

Annonce