Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger om arvtagers opgave: De kan kæmpe med om titlen næste år

06.05.2018 Kl. 20:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsene Wenger har gjort klart at han ingen indflydelse har på hvem der bliver den næste Arsenal-manager.

Efter at han i dag takkede Arsenal for tiden i klubben på Emirates, fortæller han dog alligevel at han er fortrøstningsfuld på sin arvtagers vegne.

Han mener nemlig at han overtager et yderst undervurderet hold, som potentielt kan vinde titlen næste år, såfremt man tilføjer de rette spillere.

Det siger han ifølge The Guardian. 

– Dem der kommer efter mig, overtager en klub med gode forhold. Min arvtager får et hold som er meget bedre end folk tror, og som med de rette tilføjelser vil kæmpe med om titlen næste år, siger Wenger.

Han fortæller ligeledes at han fremadrettet vil støtte klubben som fan, og jokende at det giver ham chancen for nu at kunne være den, der råber af træneren.

– Jeg vil med glæde gøre det (støtte holdet fra tribunen, red.). Det positive ved det er også at det giver mig muligheden for at kunne råbe af træneren, afslutter Wenger spøgende. 

Annonce