Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger øjner titlen efter rivalsejr

17.03.2014 Kl. 13:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal sikrede sig en vital sejr i mesterskabsræset, da ærkerivalerne Tottenham blev besejret med 1-0 på White Hart Lane, og Arsene Wenger tror stadig, at hans tropper spiller en rolle i mesterskabsræset.

Det er tættere end nogensinde i toppen af Premier League, og efter nederlaget lørdag til Chelsea blev det ikke mindre spændende blandt de forreste, idet både Arsenal og Liverpool hentede udesejre i deres respektive rivalopgør søndag.

Dermed har begge klubber om nogen stadig chancen for at blande sig i titelkampen, og sidder blot fire point efter Mourinhos tropper, der endda står noteret for en optræden mere.

Gårsdagens tætte sejr på White Hart Lane glæder den legendariske Arsenal-manager, Arsene Wenger, der stadig øjner chancen for at vinde titlen til maj.

– Vores sejr gør det interessant for alle. City vandt, Liverpool vandt og vi vandt, så derfor er det meget tæt mod slutningen af sæsonen, meddeler Wenger ifølge talkSPORT.

– Det er spændende, for det giver os en chance for at vinde mesterskabet, og vi ville bare vinde i dag, for at fortsætte med at have en chance.

Tottenham-manager, Tim Sherwood, mente efter opgøret, at hans mandskab burde have vundet kampen vurderet ud fra spil og chancer, men denne holdning deles ikke af Wenger.

– Målet fra Rosicky var meget vigtigt. Fortjente Tottenham at vinde? Jeg er ikke sikker, for vi havde de mest åbne og største chancer, afslutter han.

Chelsea har 66 point i toppen af rækken, mens både Liverpool og Arsenal følger skarpt efter med 62, og en kamp i baghånden. Manchester City har 60 point, men kan til gengæld lægge sig i spidsen, såfremt de vinder deres tre udsatte opgør.

Annonce