Wenger nedtoner skadesproblematik
Arséne Wenger nedtoner Arsenals skadesproblematik og meddeler, at det kun er Chamberlain, der med sikkerhed ikke bliver klar til Champions League-kvalifikationskampen i Istanbul i morgen aften.
De seneste meldinger har været, at Arsenal lider under nogle gevaldige skadeskvaler, men det nedtoner den franske Arsenal-boss, Arséne Wenger, nu.
– I forhold til i lørdags er Alex Oxlade-Chamberlain ude i et stykke tid med et knæproblem. Alle andre skulle blive klar, fortæller 63-årige Wenger til klubbens officielle hjemmeside.
Franskmanden udtaler dog efterfølgende, at Bacary Sagna og Kieran Gibbs stadigvæk er usikre og skal testes i morgen inden kampen.
Han meddeler samtidig, at Nacho Monreal tilføjes i spillertruppen til onsdagens brag mod Fenerbahce.