Wenger nedtoner kontroverser med Mourinho
Arsene Wenger og Jose Mourinho er ikke just kendt som de bedste venner, og de har af flere omgange råbt med versaler efter hinanden. Både på banen og i pressen efterfølgende.
På et pressemøde stak forskellige journalister til fjendtligheden, der hersker mellem Wenger og Mourinho, men den franske manager forholdte sig afslappet i forhold til spørgsmålene.
– Jeg bekymrer mig ikke om relationer til andre managere – alt jeg bekymrer mig om lige nu, er vores præstation på lørdag, sagde Wenger ifølge teamtalk.com.
– Jeg respekterer alle i jobbet, og jeg fokuserer på det, jeg elsker, og det er fodbold. Alt andet koncentrerer jeg mig helt ærligt ikke om.
– Folk kommer for at se fodbold, og alt andet er sekundært. Hvad der er vigtigt, er kvaliteten af det, vi ser i morgen 12.45 (engelsk tid, red.), og det er det, folk skal fokusere på.
Wenger blev også spurgt, om han ville give Mourinho hånden, og om han fortrød deres sammenstød sidste sæson, men han havde ikke meget at sige.
– Jeg vil ikke snakke om det. Jeg har ikke mere at sige om denne situation.