Wenger kræver regelændringer efter City-sag
Den tidligere Arsenal-manager Arsene Wenger langer i et nyt interview ud efter Chelsea.
Det sker i en reference til Manchester Citys 115 sigtelser fra Premier League.
Læs også: Nyt job til Guardiola?
Der er i øjeblikket en høring i gang, som ventes at tage 10 uger. Herefter vil straffen blive gjort tilgængelig for offentligheden.
Manchester City blev sigtet i februar 2023, efter at en længerevarende undersøgelse som følge af en artikel fra tyske Der Spiegel i efteråret 2018 blev afsluttet.
Selv benægter City, at man skulle have gjort noget galt, men det er nu op til et uafhængigt panel at vurdere.
Wenger mener, at reglerne i forhold til Financial Fair Play skal ændres.
– Jeg mener, at Financial Fair Play-reglerne skal ændres i Premier League. Lige nu er der konkurrence fra andre ligaer, som ikke har de samme Financial Fair Play-regler.
– Premier League har allerede tabt en sag, den første sag imod dem. Jeg kender dem (City) ikke, og jeg kan ikke dømme dem. Jeg mener bare, at 115 forskellige sigtelser mod en enkelt klub er lig med international administration. Financial Fair Play-reglerne skal ændres og gøres mere simple.
– De (City-ejerne, red.) kom ind, og de har ikke mødt Financial Fair Play, og det samme gælder for Chelsea.
Læs også: Morten Hjulmand klar til stort skifte til Premier League
– Chelsea, de hentede mine spillere (fra Arsenal, red.) og Chelsea købte også, hvem de ville, da der ikke var regler om Financial Fair Play, siger Wenger i et interview med beIN Sports.


















