Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Ikke rødt til Giroud

17.09.2015 Kl. 06:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal var de klare favoritter til at vinde Champions League-opgøret mod Dinamo Zagreb i går aftes, men måtte i sidste ende se sig slået med 2-1.

Kroaterne kom foran 1-0 og efterfølgende fik Arsenals angriber, Olivier Giroud, sit andet gule kort af dommeren og blev dermed udvist – en beslutning som klubbens manager, Arsene Wenger, er dybt uenig i.

– Det første gule kort var Girouds skyld, fordi han brokkede sig, selvom der ikke blev begået frispark mod ham. Derefter skulle han ikke have brokket sig til dommeren. Ved hans andet gule kort var han fuldstændig uheldig med at ramme spilleren. Jeg forstår ikke dommerens beslutning, udtaler Arsene Wenger ifølge klubbens hjemmeside.

– Jeg tror ikke, at han så spilleren. Det var fuldstændig uheldigt. Da det skete, tænkte jeg, at det ikke var et andet gult kort. Det skal begås med vilje, og det var det ikke. Dommeren skulle have givet adskillige gule kort baseret på det, fortsætter Wenger.

Annonce