Wenger: Har beundret Özil længe
Mesut Özil er skiftet til Arsenal, og det begejstrer klubbens manager, Arsene Wenger.
Arsene Wenger blev længe kritiseret for ikke at ture nok og ikke være aktiv på transfermarkedet, men i går fik han imidlertid lukket munden på kritikerne ved at bruge kassen på Real Madrid-kreatør Mesut Özil. Og den franske manager er yderst tilfreds med investeringen.
– Vi er meget glade for at have købt Mesut Özil. Han er en fantastisk spiller med dokumenteret kvalitet for både klub og landshold. Vi har længe beundret ham, for han har alle de kvaliteter, som jeg kigger efter i en Arsenal-spiller. Mesut er en topfodboldspiller, som vil blive en fantastisk tilføjelse til vores talentfulde trup. Vi ser alle frem til, at han tilslutter sig truppen efter landsholdspausen, siger Wenger ifølge klubbens hjemmeside.
Mesut Özil har i de seneste fem sæsoner lagt op til hele 72 mål, hvilket er mest af alle i topfodbolden. Det skal blive spændende at se, hvad han dur til på Emirates Stadium.