Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Gør alt for at forlænge med Wilshere

26.03.2018 Kl. 14:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jack Wilsheres kontrakt udløber til sommer, men efter den 26-årige midtbanespiller atter er tilbage i varmen hos Arsenal, håber de på at kunne forlænge ham. Wilshere ønsker selv at forlænge opholdet i London-klubben, men forhandlingerne synes at trække ud.

Manager Arsène Wenger lægger ikke skjul på, at han ønsker at se Wilshere blive.

– Jeg kan forsikre ham om, at jeg ønsker, at han bliver, og vi har givet ham et tilbud, og efter det må vi også acceptere, at Jack er i en alder, hvor han vil få tilbud fra andre klubber, siger Wenger ifølge beIN SPORTS.

Milan-træner Gennaro Gattuso har tidligere været ude og flirte med Wilshere, men Wenger vil ikke lade ham gå.

– Gattuso sagde den anden dag, at han har en spansk spillers teknik og en engelsk spillers karakter, og det er rigtigt. Det er derfor, vi ønsker, at han bliver i klubben.

– Jeg håber, at han de næste tre-fire år forbliver skadesfri, så vi kan se den rigtige Jack Wilshere. I så fald vil han være en fast starter for det engelske landshold.

Annonce