Wenger frygter ikke fyreseddel
Flere medier melder, at Arsenal-fansene har mistet tålmodigheden med den mangeårige manager, Arsene Wenger, men hovedpersonen selv, frygter ikke nogen fyreseddel foreløbigt.
Arsenal har ikke vundet et trofæ i mere end otte år, og traditionsklubben har de sidste mange somre, måttet se den ene stjerne efter den anden, forlade klubben. I årets transfervindue har aktiviteten også været meget knap hos Wenger, og i sæsonpremieren måtte man se upåagtede Aston Villa hente en 3-1 sejr, på ellers mægtige Emirates Stadium.
Men trods de mange negative kendsgerninger, har Arsene Wenger endnu ikke pakket kufferten, og han føler sig sikker på, at det heller ikke bliver nødvendigt foreløbigt.
– Vi lever i en verden præget af medier, og alle har deres mening, og det må jeg bare leve med, forklarer Wenger til pressen.
– I 16 år, har jeg vist min loyalitet til klubben. Mine bekymringer er omkring, hvorvidt mit hold præsterer. Det er den eneste bekymring, som jeg har, fortsatte han.
– Så længe jeg er her, vil jeg gøre det godt. Jeg er ekstremt skuffet, for vi sluttede sidste sæson med ti kampe uden nederlag, og så kommer vi ud til den nye sæson, og starter med at tabe på hjemmebane.
– Det er en stor skuffelse, og det er derfor, at løsningen ikke bare er, at sidde her og sige: “Ja, vi vil købe, og gøre jer glade”.
– Det som er vigtigt for os, er at vinde fodboldkampe, med de spillere der er på banen, og fortsætte det vi gjorde sidste år, mod slutningen af sæsonen. Når man har ambitioner som vi har, så er det svært at acceptere et hjemmebanenederlag, i den første kamp, afslutter franskmanden.
Wenger og Arsenal får mulighed for oprejsning, når man gæster Fulham på lørdag.