Wenger: Forsvarsduo er fortsat tvivlsom
Laurent Koscielny og Per Mertesacker sad ude, da Arsenal og Liverpool tørnede sammen i mandags. Førstnævnte sad ude med en rygskade, mens Mertesacker er ramt af en brystinfektion.
Lørdag møder Arsenal så Newcastle i Premier League, og manager Arsene Wenger er ikke sikker på, at forsvarsduoen kommer i aktion.
– Jeg får mere at vide om Koscielny (i dag red.). Der er mindre chance for, at Mertesacker bliver klar. For øjeblikket ser det ikke ud til at blive bedre, og i onsdags havde han det slet ikke godt.
– Tyskeren er en smule skeptisk over for antibiotika. Jeg ved ikke hvilken slags medicin, han tager. Jeg håber, at han kommer og siger, at han er okay, fortæller franskmanden ifølge Shields Gazette.
Ude sidder med sikkerhed Danny Welbeck og Jack Wilshere.