Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger fastslår: Jeg fortsætter hos Arsenal

28.03.2016 Kl. 18:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal er nummer tre i Premier League og et mesterskab ser svært ud for The Gunners i denne sæson. Den franske manager Arsene Wenger er derfor en presset mand og flere fans ser ham gerne fyret på Emirates Stadium. 

Det kommer dog formentlig ikke til at ske. Den franske Arsenal-legende fastslår nu, at han bliver som manager mindst et år endnu.

– Jeg gør mit bedste for den klub, jeg elsker. Hvis jeg kan dele min kærlighed til Arsenal med fansene her, så er det endnu bedre. Jeg vil gøre det klart for alle, at jeg gør mit bedste og stiller min viden til rådighed for fælleskabet her, siger Arséne Wenger til beIN Sports og fastslår:

– Jeg er engageret og er ikke tvivl, jeg er her også næste sæson. Jeg bekymrer mig ikke om, hvad folk siger. Jeg er her for at præstere og gøre det bedste for klubben. Det er mit fokus, siger Wenger.
 
For nyligt har en af hovedkationærene i Arsenal, Alisher Usmanov, sagt, at Arsenal har brug for Arsene Wenger. Rygterne siger desuden, at The Gunners har tilbudt Wenger en ny, tre-årig aftale, men dette er ikke bekræftet på nuværende tidspunkt.

Arsenal er nu 11 point efter Leicester City på førstepladsen i Premier League med otte spillerunder igen – dog med en kamp i baghånden i forhold til The Foxes.

Arsene Wenger har været manager i Arsenal siden 1996. Senest man vandt det engelske mesterskab var i foråret 2004.

Annonce