Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Europa League er vores førsteprioritet

Af Kalle Thue Gregersen
19.04.2018 Kl. 11:08
Arsene Wenger understreger, at Europa League bliver prioriteret højest i den resterende del af sæsonen, hvis The Gunners skal ud og spille Champions League i den kommende sæson.

Det har i særdeleshed været en skuffende sæson for Arsenal. London-holdet ligger langt fra en top 4-placering og er heller ikke længere med i FA Cuppen. 

Selvom en top 4-placering stadig er matematisk mulig, er The Gunners' bedste chance for at spille Champions League næste sæson, hvis de går hele vejen i Europa League, som giver en billet til det forjættede land. 

Arsenal har spillet sig frem til semfinalen, hvor de trak den, på papiret, stærkeste modstander – nemlig Atletico Madrid. Arsene Wenger ser de kommende opgør mod spanierne mod yderst vigtige, hvis noget af sæsonen skal reddes.

– Weekendens kamp skal bruges til at forberede os til torsdag. Jeg gav nogle af spillerne et hvil efter kampen mod CSKA, så de skal spille (mod West Ham, red.) Europa League er førsteprioritet, fordi i Premier League er der ikke det store at spille for. For os, er det vores prioritet nu, sagde Wenger ifølge FourFourTwo

– Vi er Arsenal, og vi vil vinde fodboldkampe. Alle kampe er vigtige, og vi elsker at vinde. På hjemmebane har vi haft en god sæson. Det er på udebane, at vi har fejlet. Det er yderst vigtigt at bibeholde de gode dyder på hjemmebane. 

– Vi skal op mod en stærk modstander i form af Atletico Madrid. Det er absolut vigtigt, at vi slår dem, så vi har en chance for at gå til finalen og vinde turneringen. Atletico Madrid bliver anset som favoritter til at vinde turneringen, men jeg tror på, at hvis vi spiller op til vores bedste, så kan vi også slå dem. 

Første opgør spilles på Emirates d. 26. april, mens returopgøret i Spanien finder sted d. 3. maj. 

Annonce