Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger er sikker: Wilshere underskriver ny aftale

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.04.2018 Kl. 09:04
Arsene Wenger er stadig overbevist om, at Jack Wilshere underskriver en ny kontrakt med Arsenal, inden hans kontrakt med klubben udløber denne sommer.

Arsene Wenger er "overbevist" om, at Jack Wilshere nok skal sætte sin signatur på en ny kontrakt med London-klubben. Det sagde den franske træner til torsdagens pressemøde forud for kampen mod West Ham denne weekend.

– Han har ikke skrevet under på noget, men har fået et tilbud, som vi gerne vil have,, han siger ja til. Det er en langtidskontrakt, og jeg håber på, han underskriver den – og er overbevist om det, siger Wenger torsdag.

Wilsheres kontrakt udløber denne sommer, og en lang række Premier League-klubber –  blandt andre Everton og oprykkerne fra Wolverhampton – skulle være interesseret i den engelske midtbanemand. 

Og selvom Wenger stadig fremstår sikker i sin sag over, at Wilshere vil underskrive ny kontrakt, så tyder det ikke på, at der er opstået et gennembrud i kontraktforhandlingerne endnu.

– Jeg har ikke nogen nyheder som sådan, for jeg ved ikke, hvilke overvejelser Wilshere går med. Vi har givet ham et tilbud, og som klub vil du gerne have, at dine spillere er glade og velbetalte, og jeg tror alle, vi kan blive enige om, at Arsenal betaler deres spillere godt, siger Arsenal-træneren. 

Annonce