Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger efter sejr: En overbevisende indsats

12.09.2015 Kl. 17:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I lørdagens hjemmekamp mod Stoke vandt Arsenal 2-0 på scoringer af Theo Walcott og Olivier Giroud.

Girouds scoring faldt først i det 85. minut, og selvom The Gunners måtte lade afgørelsen vente på sig, er manager Arsene Wenger godt tilfreds med lørdagens præstation.

– Der gik noget tid, før vi var sikre på sejren, men jeg synes, at vores indsats var overbevisende. I første halvleg bevægede vi os flot for hinanden og skabte en masse chancer, fortæller franskmanden til BBC Sport og tilføjer:

– I anden halvleg faldt tempoet i vores pasningsspil måske en smule, men vi fortsatte med at skabe chancer, og det var en stærk præstation.

Wenger havde dog en enkelt ting, han ikke var helt tilfreds med. Han havde gerne set, at spillerne havde afgjort kampen tidligere.

– Jeg er kun træt, at vi ikke var gode nok til at udnytte alle vores chancer – men det vil komme hen ad vejen.

Efter sejren på Emirates indtager Arsenal rækkens 2. plads med 10 point for fem kampe.

Annonce