Wenger chokeret over FA-sigtelse
Arsene Wenger har været særdeles kritisk overfor dommerne i Premier League i den forgangne uge.
Franskmanden konfronterede blandt andet Mike Dean oven på en noget tvivlsom beslutning i kampen mod West Bromwich.
Efterfølgende blev Wenger sigtet af det engelske fodboldforbund.
Det har efterladt franskmanden chokeret.
– Jeg har intet at tilføje. Jeg fastholder, hvad jeg sagde. Vi kan bruge hele dagen på at tale om ting, der ikke er vigtige, men vi ønsker at se store kampe, med vigtige spillere, og se dem blive dømt af meget professionelle dommere, fortæller Wenger.
– Jeg forsøger at behandle dette spil med ærlighed og integritet. Når jeg har noget at sige, så siger jeg det. Forestil jer, at jeg har været 21 år i spillet og forestil jer, hvad jeg har set og hørt rundt omkring. Jeg er chokeret og overrasket over at være sigtet, slutter Wenger.