Wenger: Bendtner har ikke arbejdet hårdt nok
Nicklas Bendtner er tilbage i Arsenal, og Wenger ved hvad der skal til for at den danske angriber kan genopstå og blive en succes.
Efter to år væk fra London er Bendtner højest overraskende at finde hos The Gunners. Der var ellers lagt op til et sommerskifte, men alt faldt til jorden, og han er således en del af Arsenal-truppen nu.
– Det er en fantastisk mulighed for ham. Ærlig talt var det meningen, at han skulle væk, men tingene endte altså anderledes. Hvis han fortjener at spille i stedet for Giroud, så spiller han også. Så simpelt er det, siger Wenger til The Independent.
Bendtners sidste kamp for Arsenal var i 2-0-nederlaget til Liverpool i august 2011, hvor han fik de sidste ti minutter.
– Han har været på afveje en håndfuld gange, men han er en god dreng. Han har sprunget over hvor gærdet er lavest tidligere i karrieren, men han er blevet klogere nu. Han må arbejde stenhårdt, og det har han forstået nu.
Arsene Wenger slog i samme interview fast, at Bendtner er en del af truppen til Capitol One-kampen mod West Bromwich på onsdag.