Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Bellerin spiller i stedet for skadet Ox

12.05.2017 Kl. 12:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsene Wenger har i de sidste par kampe eksperimenteret lidt med formationen, og den franske træner er gået over til et 3-4-2-1-system med wingbacks. 

Hector Bellerin er røget ud af startopstillingen, og Alex Oxlade-Chamberlain har i stedet erobret pladsen på den højre wingback. Den engelske hurtigløber blev dog skadet i The Gunners' 2-0-sejr over Southampton, og han er der for ikke med i truppen mod Stoke i weekenden. 

Wenger er dog overbevist om, at Bellerin nok skal udføre et fornemt stykke arbejde i The Ox' fravær. 

– Bellerin er den naturlige afløser. Han er en offensiv spiller. Han startede ud med at spille højre kantspiller, og vi omskolede ham så til back, sagde Wenger til reporterne til pressemødet frem mod weekendens kamp. 

– Han er en spiller med en fantastisk mentalitet. Han havde en svær periode, da han kom tilbage fra sin ankelskade, men jeg har aldrig stillet spørgsmålstegn ved hans arbejdsmoral. 

Omfanget af Oxlade-Chamberlains skade er endnu ikke kendt. Englænderen skal igennem nogle flere tests, men det forventes ikke at være noget slemt. 

Annonce