Wenger bekræfter: Kun en skade til finalebraget
Danny Welbeck har ikke spillet en kamp for Arsenal siden 0-0-kampen mod Chelsea tilbage i slutningen af april. Englænderen skulle have vendt tilbage til fuld træning i sidste uge, men der er til stadighed smerter hos den hurtige angriber, hvilket får ham til at misse finalen i weekenden.
– Danny Welbeck er ude. Han bliver ikke klar for os eller for det engelske landshold. Det er den eneste skade, vi har for tiden. Alle andre er klar, siger Wenger til Arsenals hjemmeside.
Dermed er folk som Mathieu Debuchy og Mikel Arteta meldt klar til kampen, der afvikles lørdag klokken 18.30 på Wembley Stadium.
Arsenal, der ellers har været præget af en del skader det seneste år, kan dermed se meget lyst på tingene. De fleste Gooners vil nok glæde sig over, at folk som Theo Walcott og Jack Wilshere har vist storform op til kampen – spillere, man ellers ikke har kunnet regne meget med over det eneste års tid.
Danny Welbeck er den eneste Arsenal-spiller, der misser finalen med en skade.
