Wenger bekræfter: Han skal erstatte Giroud
Arsenal fik noget af en slem nyhed den anden dag, da Olivier Giroud blev alvorligt skadet, og man har nu bekræftet, at skaden vil sætte ham ud af spillet i de kommende fire måneder.
Derfor har mange spekuleret i, hvorvidt manager Arsene Wenger vil hente en erstatning til klubben. Wenger har dog nu bekræftet, hvem der skal erstatte franskmanden i angrebet.
Man kommer næppe til at hente en erstatning udefra, da den franske manager, ifølge Daily Mail, vil bruge Alexis Sanchez i front, ligesom han gjorde det i aftes i Champions League kvalifikationen, hvor chileneren blev matchvinder med sit første Arsenal-mål.
– Sanchez kan spille hele livet som center forward. Jeg købte ham som angriber, ikke kun for at spille på kanterne. Han havde en god kamp og beviste, at han har en fighterevne og kvaliteter, som vil blive meget vigtige i Premier League, udtaler Arsene Wenger ifølge Daily Mail.